søndag den 31. januar 2010

Mundheld - Hva' hedder du?

Jeg slæber rundt på et navn, et fængsel, et bur
jeg er fanget i et rygte, rusker tremmer i din mund
jeg kan ikke få vejret, det strammer mig om halsen
mine initialer torturerer mig, og forårsager min åndenød
i snakker om personlighed, imens i gør mit jeg fortræd

Alfabetet ved så lidt om, hvordan man staver til mit navn
og i andre kan stå på sidelinjen og pege fingre
imens bogstavernes kantede sider former jeres illusioner
i skaber en forestilling om, hvad mit navn det bærer
imens det bugner af bunker som i har lagt på det

I har tatoveret jeres rammer på min magre krop
og vil ikke se de tusind dele af mig, der stikker udenfor
de kvadrater i pålægger mine små runde skuldre
i tænker vel nok, at mit oprør går i sig selv igen
næste gang I spørg mig: ”Hvad hedder du?”

mandag den 18. januar 2010

Mundheld - Den Grønne Profil

Ladies and gentlemen! Mine damer og det der er værre, guderne kimer til klimadebat. Og de kendte? Jeps, de er med på den. Guderne og alle de kendte brager op for vores allesammens kæreste klima. Ja selv de royale har meldt sig under de sprudlende grønne faner! Det folkekære kongehus er med.

Lyt alle i dødelige! Køb en ny bil og sæt farten ned. Der er kommet nye takter! Alt den ødslen må høre op. Den Grønne Profil er kommet for at tage vare på alle vores problemer. Himlen er ved at falde ned om ørene på os, men hjælpen er nær...

Vi har hovedløst ladet os rive med og har i fællesskab skrevet jordens nekrolog. Men! Løsningen er fundet, frelsen er set. Hvis vi sætter fabrikkerne i gang og skubber de enorme tandhjul i sving, så går det. Vi skal tage hinanden i hænderne og skrue ned for radiatoren. Vi skal spare på papiret, bygge elbiler og den slags. Ja, de næste 60 minutter skal vi sågar gå rundt i et påtaget tusmørke. Men de barmhjertige guder, stolte royale og almægtige kendte har givet grønt lys.

Hvis vi smøger ærmerne op og alle sammen melder os ind i en Klimavenlig Facebookgruppe. Hvis vi tager snakken op. Hvis vi stiller os ind i køen, så vil vi klare den. Sammen vil vi kunne flytte bjerge. Der skal ske noget! Vi må tænke nyt... ...inden længe...


Den Grønne Profil var sponsoreret af WWF, Folkekirkens Nødhjælp og Coca Cola...

De Røde Lejesvende - På rette spor

1.(Fabeldyret)
Jeg knokler hver dag i min pandes sved
En ægte arbejder lever af kærlighed
til folket, til fanen og til Moder Jord
Sammen marcherer vi på rette spor
Guderne skal vide, at de ikke eksistere
der findes ik' fjender, vi ik' ka' elminere

2. (Slantefogeden)
Endnu er gang har Slantefogeden set sig sur
på modstanderne af proletariatets diktatur
Så facistsvinene de må krybe i ly
når de ægte arbejdere rejser sig i land og by
Vi er træt' af kapitalens evige udnyttelse
Kampen vil stå i skyggen af jernhingstens beskyttelse

Omkvæd.
Stil jer sammen brødre
Arbejderen føder
imens jernet gløder
og kapitalen forbløder

3. (Fabeldyret)
Hyklere, slut jer til folkets takter
hvis i vil stå tilbage når røgen har lagt sig
inden længe vil vi rejse os fra støvet
kun den lokale gullaschbaron vil være bedrøvet
Kapitalens lænker, lever på talte år
Den frie verden, vil græde salte tårer

4. (Slantefogeden)
Der er lagt i ovnen til en revolution
kullet gløder til en snarlig eksplosion
Ånden over Europa går på samme spor
vi tramper og tramper så det høres højt mod nord
Den sultende slavehær vil overtage magten
vrider blodet ud og underskriver kontrakten

Omkvæd.
Stil jer sammen brødre
Arbejderen føder
imens jernet gløder
og kapitalen forbløder

fredag den 25. december 2009

Dr. Phill, Slantefogeden & Fabeldyret - Søndag den. 20 december

1. Dr. Phill
SupaJan i går, tømrermænd i dag
Sumper rundt, mit hoved dunker ondt, men i venners lag
Soveposen er lidt hyggeligere end turen til butikken

2. Fabeldyret
hovedet runger tomt, så vi spytter i mikken
kaffe, smøger, Holdet deler på midten
snakken er indhyldet i jokes fra i går

3. Slantefogeden
stemningen er god, trods ondt i vores hår
Vi ligger her og nyder, musikken der flyder
ud igennem stuen, hvilket betyder

4. Fabeldyret
at vi ikk' fortryder, hvå'rn rimene lyder
og vinduet byder på endnu en smøg
som lader idéerne vente, når de går op i røg

5. Dr. Phill
Hovedet på blokken, ordene på blokken
Hænger på blokken, for doven til at rock' den
Vi laver musik som går ud til banale tosser
Vender ryggen til mikken og lader Waits tale for mig

Omk.

6. Slantefogeden
Udenfor falder sneen tungt som bly
så vi kryber i ly, og dropper rim fra vor sky
min krop den er nede, men mit flow er i top

7. Dr. Phill
Vi sidder på 2. sal og koger her opp'
Prøver at ligne en der laver genialiteter
Men min kreativitet er i bund som et termometer

8. Fabeldyret
det derfor vi hviler i hinandens kvaliteter
holdet er vokset, Marconi blev klodset
en abe mer' i crewet der ka' te sig som en tosset

9. Dr. Phill
vi har alle siddet og drukket vin som nogle svin
og nu sidder jeg og prøver at fremtvinge melankolien
spytter med punches der bider sig fast som frosten

10. Slantefogeden
Sammen kan klodserne klare mosten
efter forsyninger fra Hjørnekiosken
vi når vores succes siddende
Bevæbnet med kameraet som vidne

Ræven Judas & Schnabelkatze - StangBacardi

1.
Jeg lister let på poten
twister tit på clubben
tripper lidt til House
nikker til MC Fau$t
homie, holder sin stil
med sit dollargrin-smil
her er vi æresgæster
fornyer deres fester
og klubbens bartender
har genkendt mig
så han skænker sjusser
to hvide russer'
men det koster lidt
så jeg hustler lidt
og så det fedt
uuuhhhhh

Omkvæd
Ræven og Schnabel er StangBacardi
og fyrer den af til en sang med gang i
lad os alle sammen skåle igen
hank op, tank op, og skrål igennem

2. Schnabelkatze
Tropper op i klubben svinger min diller
med cowboyboots og råber vildere, vildere
Kom så tøser, gi' mig noget punani
Si' mig lige, ka' i ikke se jeg VIP
Schnabelkatze er 100 % fejlfri
Så stik mig en martini jeg ka' ligg' en dej i
Jeg scorer nye tøser hver dag for en slik
genbruge dåser ha! Det gør jeg ikk'!

Omkvæd
Ræven og Schnabel er StangBacardi
og fyrer den af til en sang med gang i
lad os alle sammen skåle igen
hank op, tank op, og skrål igennem

torsdag den 3. december 2009

Mundheld - Brandfarlig

Brandfarlig

Kender du det, hvor man lige har brug for at være alene?
Bare lige en halv time, bare et lille pusterum.
Et øjeblik, hvor der er tid til at være stille.
Du har måske også en ganske særlig rute, sågar dit eget lille hemmelige sted. Et sted du føler dig tryg ved, men alligevel ikke er for hjemmeligt, til at man bare sumper væk i tågen.

Sådan et sted havde vores hovedperson. Han havde sit eget lille ånderum. Når det hele derhjemme blev for meget. Når de daglige pligter omfavnede ham lidt for grådigt, så havde han en lille lysning han gik ud til. Et lille gemmested.

Denne dag, var en af de dage, hvor han havde brug for sit eget lille øjeblik derude. Det hele var bare blevet for meget. Så da dagen var ved at gå på hæld og solen var på vej nedad, for at velsigne en anden del af planeten, travede han derud.

Han stod derude i et øjeblik, mærkede roen, lod sig rive med af den befriende stilhed og den kølige vind. Han lukkede øjnene i, strakte sig og tog et dybt åndedrag. Han pustede ud og åbnede på ny øjnene. Han stod nu og stirrede lige ind i solen, den store smukke livgivende sol. Han blev fanget af dens charme og dens stille kærtegn. Han strakte langsomt den ene arm opad, som for at hilse på den store livskilde. Det gik uendeligt langsomt i starten, men det var rart at glemme alt om tid og sted.

Det hele gik i små langsomme ryk. Men det hele var værd at nyde. Det var spændende. Man blev revet med. Det gik uendeligt langsomt, det virkede umuligt at nå det, før solen var gået ned. Men det var som om at solen pludseligt begyndte at stå stille, som om den ventede på ham. Han kunne næsten ikke vente på at han fik strakt armen helt ud. Han anstrengte sig virkeligt for at nå målet.

Nu endeligt havde han fået strakt armen helt ud. Han følte nærmest at han kunne røre solen. Den virkede som om den nød det. Satte pris på opmærksomheden og hans anstrengelser. Sådan stod han stille i flere minutter, flere dage. Der gik uger og der gik måneder. Han stod bare med sin strakte arm og nød. Nød hvert eneste øjeblik og lagde alt sin sjæl i det.

Men pludseligt jog det igennem ham. Chokket ruskede ham ud af det hele. Han rev hånden til sig, det smertede. Han kikkede ned mod sin hånd, men kunne ikke se. Det lange forløb havde blændet ham. Han kunne dog mærke at han havde brændt sig. Han følte sig forrådt. Han følte at anstrengelserne havde været forgæves og tabt...

onsdag den 11. november 2009

Mundheld - Nok at se til

Min mor sagde engang, at det kun var dumme mennesker, der keder sig.
Siden har jeg haft utroligt travlt med at lave noget hele tiden.

Hver gang jeg tager mig selv i bare at sidde, farer jeg op og griber fat i det første, der falder mig ind. Det kan være, hvad som helst. Det kan være et eller andet i køleskabet, en tomat eller sådan noget. Det kunne være min telefon, tjaa bare for at sende en SMS til Charlotte, ikke for noget særligt, bare fordi at... tjaa.. bare fordi!

Hæhæ, det minder mig om her forleden dag. Jeg var simpelthen så tæt på at kede mig, at jeg styrtede ud af døren, som om jeg skulle nå noget vigtigt. Jeg satte mig ind i bilen og hamrede speederen i bund, ej okay, jeg var ikke over fartgrænsen, faktisk var jeg lidt under, jeg havde jo traileren på, fordi jeg samme eftermiddag havde kørt på genbrugspladsen med blade fra haven. Nå, der sad jeg så, i min bil, på vejen, med speederen så godt som i bund og vidste ikke helt, hvad jeg havde så travlt med. Jeg måtte gøre noget...
Jeg drejede af, ned imod Bauhaus, du ved, men alle parkeringspladserne foran Bauhaus var optaget, så jeg kørte lidt længere ned. Ned foran Idémøbler og så måtte jeg jo gå derind, tjaa...

Det endte med at jeg sad i bilen på vej hjem, med en reol og en madras på traileren og en pose med æggebægere og en bordskåner på sædet ved siden af mig...

ja, jeg ved sgu ikk', jeg har i hvert fald nok at se til!