mandag den 18. januar 2010

Mundheld - Den Grønne Profil

Ladies and gentlemen! Mine damer og det der er værre, guderne kimer til klimadebat. Og de kendte? Jeps, de er med på den. Guderne og alle de kendte brager op for vores allesammens kæreste klima. Ja selv de royale har meldt sig under de sprudlende grønne faner! Det folkekære kongehus er med.

Lyt alle i dødelige! Køb en ny bil og sæt farten ned. Der er kommet nye takter! Alt den ødslen må høre op. Den Grønne Profil er kommet for at tage vare på alle vores problemer. Himlen er ved at falde ned om ørene på os, men hjælpen er nær...

Vi har hovedløst ladet os rive med og har i fællesskab skrevet jordens nekrolog. Men! Løsningen er fundet, frelsen er set. Hvis vi sætter fabrikkerne i gang og skubber de enorme tandhjul i sving, så går det. Vi skal tage hinanden i hænderne og skrue ned for radiatoren. Vi skal spare på papiret, bygge elbiler og den slags. Ja, de næste 60 minutter skal vi sågar gå rundt i et påtaget tusmørke. Men de barmhjertige guder, stolte royale og almægtige kendte har givet grønt lys.

Hvis vi smøger ærmerne op og alle sammen melder os ind i en Klimavenlig Facebookgruppe. Hvis vi tager snakken op. Hvis vi stiller os ind i køen, så vil vi klare den. Sammen vil vi kunne flytte bjerge. Der skal ske noget! Vi må tænke nyt... ...inden længe...


Den Grønne Profil var sponsoreret af WWF, Folkekirkens Nødhjælp og Coca Cola...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar