Jeg slæber rundt på et navn, et fængsel, et bur
jeg er fanget i et rygte, rusker tremmer i din mund
jeg kan ikke få vejret, det strammer mig om halsen
mine initialer torturerer mig, og forårsager min åndenød
i snakker om personlighed, imens i gør mit jeg fortræd
Alfabetet ved så lidt om, hvordan man staver til mit navn
og i andre kan stå på sidelinjen og pege fingre
imens bogstavernes kantede sider former jeres illusioner
i skaber en forestilling om, hvad mit navn det bærer
imens det bugner af bunker som i har lagt på det
I har tatoveret jeres rammer på min magre krop
og vil ikke se de tusind dele af mig, der stikker udenfor
de kvadrater i pålægger mine små runde skuldre
i tænker vel nok, at mit oprør går i sig selv igen
næste gang I spørg mig: ”Hvad hedder du?”
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar