Kulissen - "Provinsen"

1)(Dacter Decoy)
Yaw
Stedet man er gladest når man kan være indenfor
Og der hvor man stadig er trist efter vinter
Så starter vi forfra, tiden går bare, som det eneste
Hvordan er livet udenfor, bare jeg dog vidste det
Man er heldig hvis ikke man ender som en taber
Men det er de sociale lag som indbefatter
Hvordan man ender, og atter en gang, om igen
En lille by, selvom man kører og kører
Kommer man ingen steder hen

2)(Fabeldyret)
Ja og
Jeg ser mig omkring og ser nøjagtigt det samme
Folk er ensfarvede kugler på en trist kugleramme
Alligevel er skæbnerne så underligt tunge
Alt imens de dumme, tæver de mindre dumme
Så byen er rarest når gangsterne sover
For da er det ugler og frøer der ta’r over
Så det er der at vi to går alle vores ture
Mens provinsboerne sover bag trygge mure

3)(Dacter Decoy)
Folk går deres vante tempo hjem og på arbejde
De har deres egen rytme ingen grund til fighte
Men hvem er at bebrejde, svært at skille sig ud
Nå vi alle sammen bare er en dråbe vand på en klud
Hvis man kan li’ ro og fred blandet med usikkerhed
Er provinsen det rette sted, for ingen ved
Hvad folk kan finde på af bare kedsomhed
Alle er bare et bindeled, det er den stille sandhed

4)(Fabeldyret)
Så går de hjem, spiser og ser Reimer Bos nyheder
Han fortæller om vold og viser tilhørende billeder
Skutter sig hurtigt, men ryster det igen af
og spørg konen om der fler’ kartofler tilbage
og det er der hver gang, hver dag samme sang
en klemme om livslysten, som en knibtang
for alt er gentagelser, repeat og genudsendelser
ingen opråb, og slet ingen grumme påmindelser