fredag den 7. august 2009

Dørfis - "Antonio de Oliveira Salazar"

1) (Fabeldyret)
Du går i mørket, bange for psykopater
Du mærker en hånd, og en duft af oblater
Din nakke føler, det allerkoldeste blik
Du vender dig og ser en fascistkatolik
Han er vel nok det mest sære væsen
Med hugtænder og blodet ud af næsen
Han tager en luns af dit yndlings lår
Det løber ud med blod, han tager en tår
Du prøver at slippe væk, ved at løbe på stumpen
Men du er magtesløs, han ejer sumpen
Din skæbne er nu alene i hans hænder
Du ser din prostata i mellem hans tænder

(Dacter Decoy)
Gennemblødt nærmer jeg mig kirken
Skubber kirkedøren, genlyd at portens knirken
Der sidder en og beder ved sit alter
Måske kan man gå nærmere,
Der er mørkt og regnen pisker udenfor
Kirken er ikke helt mørk for det lyner og tordner
Går med stille skridt op ad kirkegangen
Der sidder kun en, skal jeg være bange
Sætter mig lidt fra ham med foldede hænder
Jeg er stadig uskadt men så er det, det hænder
Pludselig lyser hans øjne kirken op
Han svæver hen mod mig og besætter min krop

Omk)
Fold dine hænder og be’ for dit liv
Tror du, at du kan slippe er du naiv
Sæt dig på knæ, hvisk dine bønner i mørket
Forstenet, alene, dit blod er som størknet

2) (Dacter Decoy)
Hvad har hun på sinde den uskyldige kvinde
Går vaklende, staklen famler i blinde
Gået en omvej for at undgå balladen
Hendes høje hæle er det eneste der gi’r lyd på gaden
Lygtepælen blinker, tænder en lygte så hun ser
Hans hvide spidse tænder som reflekter
Hendes før uberørte krop bliver maltrakteret
Det hele går så hurtigt, hun ved ikke hvad der sker
En tur i byen er skyld i at hun ikke er her mere
Ekkoet gengiver lyden af Salazar der ler
Hendes skrig gav genlyd i den tomme by
Men alle her kendte godt Salazars ry

(Fabeldyret)
Det er aldrig trygt at tage en travetur alene
Efter års erfaring ved jeg det skulle jeg mene
Han overlader slet ikke nogle til friheden
Det hele er jo op til ham og menigheden
Og mens han suger til sig af din livssaft
Styrer han aborter med tilbagevirkende kraft
For kun de er lovlige i hans glubske øjne
Som har spottet, jomfruer og gjort dem nøgne
Han tager lige præcist hvad han begærer
Alt hvad klør, arme og ben de kan bærer
Hans grådige jeg er ustoppeligt og grumt
Og når han slår ned gør det ubærligt ondt

Omk)
Fold dine hænder og be’ for dit liv
Tror du, at du kan slippe er du naiv
Sæt dig på knæ, hvisk dine bønner i mørket
Forstenet, alene, dit blod er som størknet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar