Tilbageskridtspartiet - Kongens Efterfølger (Fabel part)

Hej og goddag jeg hedder MC et eller andet
og jeg lyder som alle de andre i hele landet
skrid, skip videre, jeg har intet nyt at byde på
mainstreamlyd har altid været let at flyde på

ahh det så irriterende så'n som du serverer det
enerverende på samtlige af Cd'erne
Fabel konfiskerer det og jeg destruerer det
for jeg ka' ikk' kapere det
når du præsterer det resterende
af det talent du bør gøre mere ve'
før du masturberende præsentere det
dumt og citerende foran al' seerne
og vil ha' MC'erne
der ik' tør kritisere det
til at kommentere det
det ringe og provokerende
når I formulerer det, kopierende
og derefter promoverer det
selvom det' deprimerende
og fandens frustrerende
og det' altid resulterende
i flere distraherende
hits som cirkulerende,
kun vil maltraktere det
smukkeste ved idéerne
og så udlevere det
aller helst udradere det
indtil alt eksisterende
gratulerende nikker med nakken til det I installerede

Fabeldyret & Kooper - Luksus på lavbudget

1.
Ihh, hvor jeg dog smiler, for det' sgu let
når der er fuldmåne, hver nat, i min booklet
selvom jeg er flad, ka' jeg synge hæst
og erobre hele verden på gyngehest
jeg har intet job, så I tryner mig ned
men, hvem morer sig, når I myldrer afsted?
alt imens I drukner i pligter
griner jeg af, at I ikk' fik mig
se mig i øjnene og si' hva' jeg fejlede
jeg genkender ikk' jeres spejlbillede
jeg' fri og glad, det har jeg kontrakt på
det står med stort i min kontaktbog

Omkvæd. (Kooper)
vi er ik som jer i er gale
så pæne og rene de normale skizofrene
vi er en skandale skabt af
de rene de pæne de normale skizofrene

2.
Et girokort mere og jeg brækker mig
men kan se lykken, når jeg strækker mig
jeg har et behov for at se det hele an
bli'r forskrækket, når jeg ser hvordan
i tramper over hinandens fødder
den oppustelige etik forbløder
for I knuser det skæve i daglige
I vil kun have plads til det saglige
så jeg falder udenfor, jeg' ubrugelig
ukuelig, bli'r stemplet som umulig
bor i et drukhus, der ikk' har det let
under titlen Luksus På Lavbudget

Omkvæd. (Kooper)
vi er ik som jer i er gale
så pæne og rene de normale skizofrene
vi er en skandale skabt af
de rene de pæne de normale skizofrene

Larmende stilhed

1.
Det rungende ekko gi'r mig med et kærligt kys
og fortæller mig fortroligt, at jeg' en særlig knøs
for jeg er dømt til uendelig selvmedlidenhed
jeg nikker indforstået, for jeg er velvidende
om mit lod i en farverig verden med konsekvenser
blot en brik i spillet imellem voksne mennesker
jeg tvinges til at elske og forvente paradiset
men jeg leder stadig intenst efter beviset
på at den tomhed jeg ser ikk' sku' være lykke
for den knytter mig tæt, så min Fabel er beskyttet
så jeg rusker stille vider' i Utopias tremmer
eftersigende skulle det være det, som du forlanger
og spillet fortsætter, så længe i burer mig inde
imens du lytter til mit track, lurer jeg derinde
for mig er hvert eneste vers, helt uundværligt
men synes du mit hjerteblod er et klik værdigt?

Omk.
Jeg holder mig for ørerne
for stilheden er forførende
den lokker mig tættere
og danser ømt med mig

2.
Jeg leder efter mig selv i et væld af mimikker
kom og se min undergang, der er gratis billetter
jeg forærer jer gerne mig selv på et sølvfad
men kender stadig ikk' mine følelser udenad
for jeg står i et virvar af ting jeg ikk' har ord for
og tomheden er den allerførste, der ikk' tror mig
når jeg mumler om min symbiose med ekkoet
og anser mine egne tekster som en defekt kode
som krænger sig ind i hjernebarken og bli'r
mine virkelige tanker lever bag snakken og svier
”mig! mig! mig!” - jeg kommer nok aldrig videre
lukker naivt øjnene, som en anden lykkeridder
det føles forfærdeligt trygt at elske sig selv
lad det fortsætte så vil jeg elske mig ihjel
uanset hvad har jeg ilt nok til mine dages ende
men min muses pres gi'r mig lyst til at dræbe hende

Omk.
Jeg holder mig for ørerne
for stilheden er forførende
den lokker mig tættere
og danser ømt med mig

Kalles ketsjer (Fabel part)

Jeg stinker af det had, der blomstrer i mine pupiller
slikker mig om munden hver gang du smiler
for dine små røde læber, gi'r mig appetit
forestiller mig din smag, når jeg har det skidt
din silkehuds duft, pirrer min fantasi
du lige så'n et lille pigebarn som jeg kan li'
la' mit overbid flænse dine feminine former
imens du skriger, åh sikke fine normer
men her er det mig der regerer, mig der dominerer
og det når jeg er sulten min vrede kulminerer
min mor sagde altid man ikk' må lege med maden
men hun så heller ikk' mig bag facaden

Så skete det igen (Mundheld)

Så skete det igen. Et år er gået og julen står for døren. Hele familien er på vej i tog, bus og bil, med vores lille stue som mål. Der vil være tandpastasmil og sukkersøde ord helt op til loftet. Hvor bliver det dog herligt, at se dem alle sammen igen.

Hov schh... ...der er julekalender nu. TV2 har satset næsten hele butikken i år. Den har skam antydninger af religion, sikke modigt, sikke kontroversielt! Flot arbejde!

Så sæt jer til bords alle sammen, maden er klar. Vi har slagtet Guldkalven, så der er mere end rigeligt at spise. Her ta' en ekstra portion. Tag endeligt for jer. Ejjj, sikke det dufter! Åhh, hvor det dog smager! Hvor har du opskriften fra, skat?

Åhh, hvor var det dejligt at få noget at spise... ...men jeg tror vist jeg kom til, at spise lidt for meget, hæhæ. Uhh, lad os lige slå mave i et øjeblik. Hæhæ, de kære små kan vist ikke rigtigt vente..

Se børn, se. Det ekstraordinært store grantræ, har vokset sig større end Babelstårnet, men der skal jo også være plads til gaver til alle i hele familien, under det. Det står bare og venter på at vi får begyndt. Man kan næsten høre at den hilser os fra bøg og eg...

Højt fra træets grønne top, stråler det gyldne overskud. Puha, alt den dansen gjorde mig næsten sulten igen, men heldigvis må træet spises nu... Så er det tid til at udveksle gaver. Overgå hinanden i håndgribelig kærlighed. Hvem mon får skrabet den største bunke sammen?

Her elskede! Her er verdens største pakke til dig, fyldt med overdådig kærlighed... ...og det hele er til dig! Hvordan jeg fik råd til den? Hæhæ, jeg var så heldig at vinde 5000 kr. i min skrabekalender... ... Ja, så skete det igen.

4 store egoer (Fabel part)

Tro det eller ej, men jeg lever af det her
jeg vil være rapper, til min lever ikk' ka' mer'
for druk og lyrik, har en underlig sammenhæng
og jeg har ingen morale, som du ka' ramme ind
du vil oss' være rapper, men hey for fanden
vi bare et par old teens, der bytter plader med hinanden
næste gang du si'r at jeg er arrogant
så husk, at talentet ikk' bare var noget jeg fandt

Mundheld - Jordnær

Haha, apropos... ...det minder mig om at jeg engang havde en ven, der interesserede sig afsindigt meget for rummet. I ved stjerner, planeter, månesko og sådan noget pjat, hæhæ...

Han samlede på rumfilm, lyssværd og marsmænd i plastic og han kastede penge efter alt det science fiction-ragelse som han kunne støve op. Det var en ren besættelse. Fuldstændigt hul i hovedet!

Jeg tror sågar at han havde en drøm inderst inde, om at blive astronaut, ha ha, en lille dansker ude i det store rum, har i nogensinde hørt mage?

For at det hele ikke skulle være løgn begyndte han at bygge sit eget rumskib. Han baksede med sine ambitioner, skruede og drejede på sine drømme og byggede på sine idéer. Han arbejdede på det hver eneste dag og han kunne simpelthen ikke tænke på andet, end at nå sit mål. Han ville opad. Op og hilse på stjernerne og zigzagge mellem kometer og planeter.

Han byggede på rumskibet hver dag, og han kom tættere og tættere på sin drøm, dag for dag. Maskinen blev større og større, flottere og flottere og mere og mere detaljeret og imponerende.

Han arbejdede ihærdigt og blev træt og snavset, men inden under olien og snavset i hans ansigt, kunne man tydeligt se det forventningsfulde lys i hans øjne. De skinnede af ambitioner og drømme. Han havde en umættelig eventyrlyst.

Han havde tænkt på det hele, der var en knap for et hvert behov. Der var et væld af dimser og dutter. Der var tænkt over enhver detalje. Der var ingen grænser for, hvad han ville gøre, for at fuldføre drømmen. Det ville lykkes, det vidste han! Det uendelige ville tage imod ham, med åbne arme. Hans rumskib og ham ville boltre sig deroppe, frigøre sig og lege den smukkeste leg med alt eksisterende. Det enorme univers ville række en hjælpende arm ud imod ham. Intet kunne stoppe hans rejse, indtil...

...Indtil en dag, hvor jeg tilfældigvis kiggede forbi, så ham i øjnene og sagde: ”Helt ærligt, du må simpelthen lige komme ned på jorden...”, hæhæ...