Larmende stilhed

1.
Det rungende ekko gi'r mig med et kærligt kys
og fortæller mig fortroligt, at jeg' en særlig knøs
for jeg er dømt til uendelig selvmedlidenhed
jeg nikker indforstået, for jeg er velvidende
om mit lod i en farverig verden med konsekvenser
blot en brik i spillet imellem voksne mennesker
jeg tvinges til at elske og forvente paradiset
men jeg leder stadig intenst efter beviset
på at den tomhed jeg ser ikk' sku' være lykke
for den knytter mig tæt, så min Fabel er beskyttet
så jeg rusker stille vider' i Utopias tremmer
eftersigende skulle det være det, som du forlanger
og spillet fortsætter, så længe i burer mig inde
imens du lytter til mit track, lurer jeg derinde
for mig er hvert eneste vers, helt uundværligt
men synes du mit hjerteblod er et klik værdigt?

Omk.
Jeg holder mig for ørerne
for stilheden er forførende
den lokker mig tættere
og danser ømt med mig

2.
Jeg leder efter mig selv i et væld af mimikker
kom og se min undergang, der er gratis billetter
jeg forærer jer gerne mig selv på et sølvfad
men kender stadig ikk' mine følelser udenad
for jeg står i et virvar af ting jeg ikk' har ord for
og tomheden er den allerførste, der ikk' tror mig
når jeg mumler om min symbiose med ekkoet
og anser mine egne tekster som en defekt kode
som krænger sig ind i hjernebarken og bli'r
mine virkelige tanker lever bag snakken og svier
”mig! mig! mig!” - jeg kommer nok aldrig videre
lukker naivt øjnene, som en anden lykkeridder
det føles forfærdeligt trygt at elske sig selv
lad det fortsætte så vil jeg elske mig ihjel
uanset hvad har jeg ilt nok til mine dages ende
men min muses pres gi'r mig lyst til at dræbe hende

Omk.
Jeg holder mig for ørerne
for stilheden er forførende
den lokker mig tættere
og danser ømt med mig