mandag den 18. januar 2010

De Røde Lejesvende - På rette spor

1.(Fabeldyret)
Jeg knokler hver dag i min pandes sved
En ægte arbejder lever af kærlighed
til folket, til fanen og til Moder Jord
Sammen marcherer vi på rette spor
Guderne skal vide, at de ikke eksistere
der findes ik' fjender, vi ik' ka' elminere

2. (Slantefogeden)
Endnu er gang har Slantefogeden set sig sur
på modstanderne af proletariatets diktatur
Så facistsvinene de må krybe i ly
når de ægte arbejdere rejser sig i land og by
Vi er træt' af kapitalens evige udnyttelse
Kampen vil stå i skyggen af jernhingstens beskyttelse

Omkvæd.
Stil jer sammen brødre
Arbejderen føder
imens jernet gløder
og kapitalen forbløder

3. (Fabeldyret)
Hyklere, slut jer til folkets takter
hvis i vil stå tilbage når røgen har lagt sig
inden længe vil vi rejse os fra støvet
kun den lokale gullaschbaron vil være bedrøvet
Kapitalens lænker, lever på talte år
Den frie verden, vil græde salte tårer

4. (Slantefogeden)
Der er lagt i ovnen til en revolution
kullet gløder til en snarlig eksplosion
Ånden over Europa går på samme spor
vi tramper og tramper så det høres højt mod nord
Den sultende slavehær vil overtage magten
vrider blodet ud og underskriver kontrakten

Omkvæd.
Stil jer sammen brødre
Arbejderen føder
imens jernet gløder
og kapitalen forbløder

fredag den 25. december 2009

Dr. Phill, Slantefogeden & Fabeldyret - Søndag den. 20 december

1. Dr. Phill
SupaJan i går, tømrermænd i dag
Sumper rundt, mit hoved dunker ondt, men i venners lag
Soveposen er lidt hyggeligere end turen til butikken

2. Fabeldyret
hovedet runger tomt, så vi spytter i mikken
kaffe, smøger, Holdet deler på midten
snakken er indhyldet i jokes fra i går

3. Slantefogeden
stemningen er god, trods ondt i vores hår
Vi ligger her og nyder, musikken der flyder
ud igennem stuen, hvilket betyder

4. Fabeldyret
at vi ikk' fortryder, hvå'rn rimene lyder
og vinduet byder på endnu en smøg
som lader idéerne vente, når de går op i røg

5. Dr. Phill
Hovedet på blokken, ordene på blokken
Hænger på blokken, for doven til at rock' den
Vi laver musik som går ud til banale tosser
Vender ryggen til mikken og lader Waits tale for mig

Omk.

6. Slantefogeden
Udenfor falder sneen tungt som bly
så vi kryber i ly, og dropper rim fra vor sky
min krop den er nede, men mit flow er i top

7. Dr. Phill
Vi sidder på 2. sal og koger her opp'
Prøver at ligne en der laver genialiteter
Men min kreativitet er i bund som et termometer

8. Fabeldyret
det derfor vi hviler i hinandens kvaliteter
holdet er vokset, Marconi blev klodset
en abe mer' i crewet der ka' te sig som en tosset

9. Dr. Phill
vi har alle siddet og drukket vin som nogle svin
og nu sidder jeg og prøver at fremtvinge melankolien
spytter med punches der bider sig fast som frosten

10. Slantefogeden
Sammen kan klodserne klare mosten
efter forsyninger fra Hjørnekiosken
vi når vores succes siddende
Bevæbnet med kameraet som vidne

Ræven Judas & Schnabelkatze - StangBacardi

1.
Jeg lister let på poten
twister tit på clubben
tripper lidt til House
nikker til MC Fau$t
homie, holder sin stil
med sit dollargrin-smil
her er vi æresgæster
fornyer deres fester
og klubbens bartender
har genkendt mig
så han skænker sjusser
to hvide russer'
men det koster lidt
så jeg hustler lidt
og så det fedt
uuuhhhhh

Omkvæd
Ræven og Schnabel er StangBacardi
og fyrer den af til en sang med gang i
lad os alle sammen skåle igen
hank op, tank op, og skrål igennem

2. Schnabelkatze
Tropper op i klubben svinger min diller
med cowboyboots og råber vildere, vildere
Kom så tøser, gi' mig noget punani
Si' mig lige, ka' i ikke se jeg VIP
Schnabelkatze er 100 % fejlfri
Så stik mig en martini jeg ka' ligg' en dej i
Jeg scorer nye tøser hver dag for en slik
genbruge dåser ha! Det gør jeg ikk'!

Omkvæd
Ræven og Schnabel er StangBacardi
og fyrer den af til en sang med gang i
lad os alle sammen skåle igen
hank op, tank op, og skrål igennem

torsdag den 3. december 2009

Mundheld - Brandfarlig

Brandfarlig

Kender du det, hvor man lige har brug for at være alene?
Bare lige en halv time, bare et lille pusterum.
Et øjeblik, hvor der er tid til at være stille.
Du har måske også en ganske særlig rute, sågar dit eget lille hemmelige sted. Et sted du føler dig tryg ved, men alligevel ikke er for hjemmeligt, til at man bare sumper væk i tågen.

Sådan et sted havde vores hovedperson. Han havde sit eget lille ånderum. Når det hele derhjemme blev for meget. Når de daglige pligter omfavnede ham lidt for grådigt, så havde han en lille lysning han gik ud til. Et lille gemmested.

Denne dag, var en af de dage, hvor han havde brug for sit eget lille øjeblik derude. Det hele var bare blevet for meget. Så da dagen var ved at gå på hæld og solen var på vej nedad, for at velsigne en anden del af planeten, travede han derud.

Han stod derude i et øjeblik, mærkede roen, lod sig rive med af den befriende stilhed og den kølige vind. Han lukkede øjnene i, strakte sig og tog et dybt åndedrag. Han pustede ud og åbnede på ny øjnene. Han stod nu og stirrede lige ind i solen, den store smukke livgivende sol. Han blev fanget af dens charme og dens stille kærtegn. Han strakte langsomt den ene arm opad, som for at hilse på den store livskilde. Det gik uendeligt langsomt i starten, men det var rart at glemme alt om tid og sted.

Det hele gik i små langsomme ryk. Men det hele var værd at nyde. Det var spændende. Man blev revet med. Det gik uendeligt langsomt, det virkede umuligt at nå det, før solen var gået ned. Men det var som om at solen pludseligt begyndte at stå stille, som om den ventede på ham. Han kunne næsten ikke vente på at han fik strakt armen helt ud. Han anstrengte sig virkeligt for at nå målet.

Nu endeligt havde han fået strakt armen helt ud. Han følte nærmest at han kunne røre solen. Den virkede som om den nød det. Satte pris på opmærksomheden og hans anstrengelser. Sådan stod han stille i flere minutter, flere dage. Der gik uger og der gik måneder. Han stod bare med sin strakte arm og nød. Nød hvert eneste øjeblik og lagde alt sin sjæl i det.

Men pludseligt jog det igennem ham. Chokket ruskede ham ud af det hele. Han rev hånden til sig, det smertede. Han kikkede ned mod sin hånd, men kunne ikke se. Det lange forløb havde blændet ham. Han kunne dog mærke at han havde brændt sig. Han følte sig forrådt. Han følte at anstrengelserne havde været forgæves og tabt...

onsdag den 11. november 2009

Mundheld - Nok at se til

Min mor sagde engang, at det kun var dumme mennesker, der keder sig.
Siden har jeg haft utroligt travlt med at lave noget hele tiden.

Hver gang jeg tager mig selv i bare at sidde, farer jeg op og griber fat i det første, der falder mig ind. Det kan være, hvad som helst. Det kan være et eller andet i køleskabet, en tomat eller sådan noget. Det kunne være min telefon, tjaa bare for at sende en SMS til Charlotte, ikke for noget særligt, bare fordi at... tjaa.. bare fordi!

Hæhæ, det minder mig om her forleden dag. Jeg var simpelthen så tæt på at kede mig, at jeg styrtede ud af døren, som om jeg skulle nå noget vigtigt. Jeg satte mig ind i bilen og hamrede speederen i bund, ej okay, jeg var ikke over fartgrænsen, faktisk var jeg lidt under, jeg havde jo traileren på, fordi jeg samme eftermiddag havde kørt på genbrugspladsen med blade fra haven. Nå, der sad jeg så, i min bil, på vejen, med speederen så godt som i bund og vidste ikke helt, hvad jeg havde så travlt med. Jeg måtte gøre noget...
Jeg drejede af, ned imod Bauhaus, du ved, men alle parkeringspladserne foran Bauhaus var optaget, så jeg kørte lidt længere ned. Ned foran Idémøbler og så måtte jeg jo gå derind, tjaa...

Det endte med at jeg sad i bilen på vej hjem, med en reol og en madras på traileren og en pose med æggebægere og en bordskåner på sædet ved siden af mig...

ja, jeg ved sgu ikk', jeg har i hvert fald nok at se til!

tirsdag den 10. november 2009

Mundheld - Hovskisnovski

Ham min nye nabo... Der er noget ækelt ved ham. Han tror han er noget, noget andet end os andre, noget mere.

Han kommer ikke rigtigt til Sankt Hans- og julearrangementerne i byen. Han klipper sjældent hækken og han ryger indenfor i sit hus. Vi andre, Johannes, Flemming og jeg for eksempel, må stå udenfor under hvert vores lille halvtag, fordi rygning kan dræbe, rygning kan medføre impotens, rygning kan forårsage lungekræft, rygning kan komme efter dig ka' det! Og i øvrigt synes konen at man skulle stoppe.

Men ham min nye nabo er skideligeglad! Han henter ikke engang post hver dag. Han er ikke en bums, næh du. Han er sgu lærer! Ja i hørte rigtigt, skolelærer. Hvad skal der ikke blive af ungerne? Med sådan en kæk baron? Det er fandme alt for galt! Nu har min familie boet her i tre generationer, og indtil nu har skolelærerne været ordentlige mennesker, med styr på sagerne og orden i haven!

”Ham den nye lærer er rigtigt sjov” sagde min søn forleden, ved spisebordet, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det...

Men, snakken går i byens beboerforening. Vi skrider snart til handling. Nu skal det være nok! Hvorfor i alverden skal han opføre sig sådan? Hvorfor skal han være så næsvis? Så storsnudet? Hvorfor skal han være hovskisnovski?

mandag den 2. november 2009

Fabeldyret - "Abekattestreger"

1.
Byen skal stormes af gadens soldater
den skal fyldes med mærkater og plakater
når byens allersidste grå mursten er set
vil jeg se gaderne iklædt farvet tapet
Jeg vil se alle de triste kontorillusioner
forvandles til livsglade illustrationer
ord og tal gør' jeg hungrer efter handling
mennesket må gennemgå en forvandling
evolutionen kalder på forandring
farverne skal på gaden, drop forretning
det skal kun være mørkt under min' Ray Bans
resten af verden skal pyntes med Spraycans
der skal tusinde farver op på væggen
og der skal smil og glæde om bag hækken
for det er kun jer selv, som i bedrager
så mal fællesrummet i alle regnbuens farver

Omkvæd.
Der er kun et svar...
ABEKATTESTREGER
jeps den er klar...
ABEKATTESTREGER
det' selvforsvar
ABEKATTESTREGER

2.
La' os stop op, for dyrenes stemme
har jeg skam heller ikke tænkt mig at glemme
så lad os give den op for alle de forladte
hver og en, byræve og huskatte
lyt engang, ja der er stilhed før stormen
ganske roligt, før bruddet på normen
klistermærkerne har tænkt sig at bli' siddende
og helt ærligt knægt, hva' vil du gøre ved det?
Du kan blive stående der og måbe
eller danne en modstandsFacebookgruppe
det ku' ha' været sjov at se, men du bli'r overset
for du går i et med det grålige tapet
du kan kalde mig en på-ny-starter
når jeg overmaler en rå skyskraber
for byggeindustrien har skam lige foræret
min pensler og jeg et nyt stort lærred

Omkvæd.
Der er kun et svar...
ABEKATTESTREGER
jeps den er klar...
ABEKATTESTREGER
det' selvforsvar
ABEKATTESTREGER